English

Produkter | Forhandlere | Elvang | Alpaka | Galleri | Kontakt

  « FORSIDE
 
Alpakaen er medlem af kamelfamilien (Camelidae), hvoraf der er 2 slægter. Den ene er de store kameler med pukler, den anden er slægten af lamaer, hvor der findes to oprindelige vilde arter guanaco og vicuña og to tamme arter, der hedder lama og alpaka.
Verdens bestand af Alpakaer udgør knap 4 mio. og langt hovedparten lever i 3000-5000 meters højde i de sydperuvianske Andesbjerge.

Alpakaen lever i ekstremt barske klimaforhold, hvor temperaturen kan svinge op til 50 grader indenfor et enkelt døgn - fra 25 graders frost om natten til 25 graders varme om dagen.
Der er nogen usikkerhed om alpakaens oprindelse, men det menes, at den blev fremavlet af inkaerne for 5.000-8.000 år siden.

Fakta om alpakaen:
Levetid 15-20 år
Vægt 55-65 kg
Højde til skulderen 80-100 cm
Kønsmoden: 1-2 år
Drægtighedsperiode: 11 mdr.
Antal unger: En unge hvert 2. år
 




Design: Mediagram